2014 Aftentur Bækmarksbro kistefabrik

Hvordan laver man en kiste? Et godt spørgsmål, man nogen gange som graver, kan gå og undre sig over, hvordan de kan holde til trykket når der kommer jord på? Alt dette fik vi vist og demonstreret, da vi forleden besøgte Bækmarksbro kistefabrik.
Carsten Steentoft viste rundt i den gamle fabrik, der blev grundlagt i 1910 af Carstens Tipoldefar. Altså 5. generation, den gang blev der også lavet møbler på fabrikken.
Carstens Morfar har opfundet mange af de maskiner, der i dag bruges i produktionen, og som Carsten siger, det er måske gammelt og der kunne laves mere effektivt med den nye teknologi, men de gamle fungerer, og vi er ikke så sårbare, når der ikke er så stor efterspørgsel- Maskinerne er jo betalt, det kan så være der er en mand der må fyres midlertidig. Det er godt nok træls for ham, men fabrikken producerer videre med en mand mindre.
Der fremstilles cirka 3000 kister årligt, af de 6 ansatte. Der fremstilles kun til det danske marked. Der er ingen eksport, udover de 6 mand er der også ansat en til at passe kontoret.
Kisterne er miljø-venlige ingen plastik eller jern, selv malingen er også miljørigtig.
En kiste skal betragtes som et møbel, der skal beskytte den afdøde. Det kan synes af mange penge for en kiste, der bare skal brændes, eller begraves i jorden.
Bedemand Søren Krabbe fra Lemvig Begravelses-forretning, var også til stede for at fortælle om, hvordan man polstrer kisten.
Søren fortalte om sit arbejde som bedemand, den svære samtale, hvor det gælder om at lytte, og være opmærksom på individuelle ønsker.
Under kaffen havde vi en god snak om begravelse, hvad vi gør og ikke gør.
Tak til Carsten Steentoft og Søren Krabbe for en interessant rundvisning og fortælling om jeres arbejde.
Tak for en god aften til Arne der havde tilrettelagt aftenen.
Referent Trine Damgaard, graver Hover.