Dagen begyndte kl. 9.00 i Borbjerg kirke.
Efter den indledende salme ”I østen stiger solen op” holdt sognepræst Asger Pedersen en kort andagt. Han kom ind på, at som graver er man ansat på en underlig arbejdsplads. Der tales om nedgang, strukturændring og meget mere. Dagbladene har haft travlt med at skrive om at flytte helligdage, så de ligger mere praktisk for erhvervslivet. Det er som om der er intet i dagens samfund som er helligt, eller urørligt. Alt kan sættes til debat og ændres.
Men som kirkens ansatte er vi fælles om noget som står fast. Kirken er også til debat, selv om der er mange medlemmer. Men ind i alt dette oplever vi, at der er en flok medarbejdere omkring kirken, som gør et godt arbejde. Vi ser hvordan gravere sætter pris på et godt arbejde på kirkegården. Der ydes det bedste for at have en flot kirkegård.
Vi har lige haft konfirmation. Her bad jeg konfirmanderne om at skrive bønner på en seddel. Og da kan det både undre og glæde hvad de skrev som det vigtigst. Det var ”tilgivelse”. Det var det ord som gik igen hele vejen gennem deres bønnesedler.
Vi ser det også hos Jesus. Jøderne slæbte en dag en kvinde frem for ham. Hun var grebet i ægteskabsbrud. Jesus fordømte hende ikke. Han sad i stedet og skrev i sandt. Hvad der skrives i sand viskes hurtigt ud, så vi ved ikke hvad han skrev. Men efterhånden blev stemningen trykket. Da retter Jesus sig op og siger: ”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende”. Da forsvandt forsamlingen lige så stille. De ældste først. Da siger Jesus til kvinden: ”Var der ingen som fordømte dig?” Og da siger han de stærke ord til hende: ”Gå, og synd fra nu af ikke mere”. Denne fortælling her var en af dem som konfirmanderne vendte tilbage til igen og igen. De havde brug for dette om tilgivelsen.
Efter salme ”Spænd over os dit himmelsejl” fortalte graver i Borbjerg Peder Laustsen om kirkens fine alter, og lidt af kirkens historie. Blandt andet om det fyringsanlæget, som sprang i luften, så kirkeværgen døde ved det. Jo, Borbjerg kirke har også sin historie.
Efter dette gik vi over gaden til Borbjerg- Hvam Kulturcenter . Her fik vi kaffe og rundstykker. Imponerende hvor godt kaffen smager, når de indtages sammen med kollegaer. Det kan også høres på snakken.
Efter kaffen satte Søren Kiilerich os ind i dagens opgaver. Der skulle anlægges gravsteder. Nogle var frie opgaver, men andre var mere bundet. Der var både nyanlæggelse og omlægning af gravsteder. Der var en arbejdsseddel med beskrivelse af opgaven til hvert hold.
Da vi kom ud på kirkegården var det solen begyndt at varme, og den skinnede fra en skyfri himmel. Det gjorde også at arbejdslysten og glæden stod højt. Der blev arbejdet, udvekslet erfaringer, og diskuteret om hvordan opgaverne løstes bedst.
Ved middagstid var de fleste færdig med opgaven, og benyttede så lejligheden til at se på de udstillere som var kommet. Der var fremvisning af diverse arbejdstøj, værktøj, små og store maskiner til kirkegården, gravsten, og planter. Så der var nok at se på indtil Søren Kiilerich kaldte sammen til en rundtur, hvor der skulle evalueres på gravstederne. Der blev på denne rundtur uddelt meget ros til de forskellige opgaver. Dette var også velfortjent. Der var virkelig gjort et godt stykke arbejde.
Lidt trætte, men meget sultne gik vi kl. ca 14.00 igen over i Borbjerg- Hvam Kulturcenter for at få smørrebrød. Der var nok af det, og der blev også taget fra af de sultne og snakkelystne gravere og medhjælpere. Jo, der blev set tilbage på en god og berigende dag.
Søren Kiilerich takkede dagen af, og overrakte en gave til instruktørerne som havde stået for gravstederne med nybegynderne, samt graver og ansatte på kirkegården.
Der var ca. 40 gravere og medhjælpere. Ialt med udstillere var vi ca 60 personer.
En stor tak til Borbjerg kirkegård, og kursus udvalget for en meget god dag.
Referent: Flemming Najbjerg