2015 Grandækninskursus 19 oktober i Timring referat

125 gravere og medhjælpere havde sat hinanden stævne denne dejlige dag.
Vi startede med en kort andagt ved sognepræst Asger Grove Korsholm, Vildbjerg.
1. salme: Se nu stiger solen, og det gjorde den virkelig.
Asger Grove Korsholm talte om vores flotte kirkegårdskultur, som gør godt for de pårørende.
Kirkegården er som en prydhave ved Guds hus, de pårørende har et forhold til de dødes have, det er et sted man viser respekt for.
Gravstenen vidner om død, af stenen kan man se sorgen på de pårørende, sorg er ensomhed.
Gravere er gode at snakke med, de er nærværende, Graven minder om det liv der er levet.
Vi går tur på kirkegården, vi hilser på, der tænkes svære tanker – følelser – vrede og kærlighed.
I Sydengland er der bænke med navne på, kærlighedens sidste gård er minderne. Husk alle de gode minder.
Skabelsesberetningens natur, vi kommer tilbage til det forgængelige – et liv i evigheden – opstandelsen.
Der er stor frygt og rygtedannelse, omkring det at dø, når vi begraver de døde bliver de lagt så de ser mod øst, ” opstandelsen “.
Opstandelsen er tro og håb. Jeres arbejde er et stykke ” diakoni ”
Salme : Nu har du taget fra os.
Velsignelse.
Salme : Dybt hælder året.

Formand for Menighedsrådet Jens Mølgaard fortalte om Timring Kirkes historie, det er en middelalder kirke, som var ejet af Herregården Møltrup. I 1900 var der en åndelig vækkelse, sognet blev meget aktiv, så i 1919 blev kirken udvidet med tilbygning og tårn, og Møltrup forærede kirken til sognet.
I 2014 er kirken igen blevet istandsat, der er nyt gasfyr, lagt nyt gulv nye stole og bænke, belysning, altertavle og prædikestol er restaureret med nænsom hånd.

Kirkegården er et stort parkanlæg, den gamle kirkegård er taget ud af brug på grund af jordbundsforhold, og nu fungerer den som lapidarium.
I 1980 blev den nye afdeling taget i brug, Møltrups sønner har deres egen afdeling, (Møltrup er et hjem for hjemløse mænd. De arbejder med husdyr og jordbrug).
Derefter kaffe og rundstykker i kirkehuset.
I år er der mange nye tilbud. Dækning og dekorationer laves ved hjælp af mursten – net – reb – plade – rør og strips. Godt at få vist og selv afprøve.
Udstillerne viste, hvad de har af kram, der sparkes dæk, og du må gerne prøve en tur på den nye traktor. der prøves arbejdstøj, diskuteres hvilken saks der er bedst, der bydes på karameller fra udstillerne.
I kirken vises der billeder fra restaureringen.
Der grandækkes, de erfarne arbejder koncentreret, mens nybegynderne er meget spørgelystne for at få al den viden de gamle kan give.

Så skal der evalueres over en gang suppe.
Årets vinder blev Kurt fra Herborg sammen med Henrik fra Aulum.
Til slut en stor TAK til alle for en rigtig god dag.

Referent: Trine Damgaard, Hover kirke