Ringkøbing Kredsen har afholdt anlægskursus på Ulfkjær Kirkegård.
Sådan en kursusdag, starter altid med en lille andagt i kirken, og hvor er det dejligt at se, hvor forskellige kirkerne er indrettet, og så alligevel ens.
Sognepræst Gitte Elisabeth Hansen bød godmorgen, vi sang vær velkommen – hørte tirsdagsbønnen.
Gitte E. Hansen fortalte om kirkens nye alterbillede, der er malet af den lokale kunstner Gunvor Thrane, men skønne motiver fra biblen, og indrammet i en pagt, af livstræ og med træets rødder ned i graven. Fødsel, dåb, nadver ses i kornet der gror, samt Jesu blod der løber ned i en lille skål. Guds øje i midten der hviler på os, og ser alt, duen der flyver ud i verden, Alfa og Omega tegnet. Rammen er smukt indrammet med alle regnbuens farver, meget smukt lavet og i fin harmoni med kirken.
Til sidst sang vi salmen: “Du blide maj” skrevet af K. L. Åstrup. K.L. Åstrup var præst i Husby og Staby på samme tid som Kaj Munk, Åstrup var aktiv i modstandsbevægelsen, og måtte flygte til Sverige, her skrev han mange fine salmer, bla. “Du gav mig o Herre en lod af din jord”. Det er jo den 5. maj.
Efterfølgende var der kaffe og rundstykker i Sognehuset, som Menighedsrådet var vært ved.
Kursusudvalgsformand Søren Kiilerich bød velkommen til anlægskursus. Her takkede han Gitte E. Hansen og kirkebetjeningen for en fin andagt, samt Menighedsrådet for at de ville lave kaffen til os.
Der blev hurtigt fordelt 12 hold øvede og 3 hold nye gravere, Erik Lund den lokale graver, præsenterede sine medhjælpere, og orienterede om alt det nye man er ved at lave på kirkegården. Gravene skal være nutidige.
På med regntøjet, og ud og i gang med arbejdet, ingen jammer for en smule regnvejr.
Alle tog det med godt humør, der blev gravet og jævnet, lagt store og små sten, plantet stedsegrønne og godt med bunddækkende planter.
Vi blev godt sølet til af regnen – våd jord bliver til plever, der kommer Susanne nabograveren, med favnen fuld af kaffekander og krus, så kan vi lidt igen, selvom kaffen bliver lidt tynd af regnen.
Udstillerne blev også besøgt, vi fik en faglig snak i maskinhuset.
Efter endt arbejde skal der evalueres, flot arbejde.
Efterfølgende var der smørrebrød i Sognehuset, og så bliver der snakket, som der gør når gravere mødes.
Evaluering, flot arbejde, som det fremgår af billederne.
Graver Erik Lund orienterede om de nye planer for kirkegården i Ulfkjær. Der såes græs i gangene og nye grave må ikke have mere end en tredjedel lagt ud i grus, kirkegården bliver lys og venlig.
Søren Kiilerich takkede alle for et godt kursus, særlig tak var der til Erik og han lille flok for lån af kirkegård.
Tak for en stålende dag.
Trine Damgaard Hover kirke.