Bæredygtighed og biodiversitet
Grøndrift på kirkegård
V/ Carsten Vejborg Energi Tjenesten.

Efter velkomst, sang og kaffe begyndte Carsten med at fortælle om hans baggrund for at være ansat ved Energi Tjenesten, og hvad og hvordan de hjælper menighedsrådene med at blive mere energi beviste. Energi Tjenesten har været rundt i ca. 1000 af landets kirker. Tjenesten har også haft til opgave at se på hvordan folkekirken kan reducer co2 udslippet, og det
er her bæredygtighed kommer med på banen. Hvem regnede lige med at 1 rød rose dyrket i væksthus i udlandet i vinterperioden, udleder mere co2 end 1 liter benzin!! Landets grusgrave er ved at være tømte, så nu bliver rallet hentet ind fra havbunden, med stor co2 belastning til følge, og måske også til skade for havbunden!! Benzin og dieseldrevene køretøjer/redskaber tæller også i den negative retning på co2 regnskabet. Spagnum der bliver “høstet” og udleder store mængder co2, som ellers er bundet i dette.
Hvad gør vi så lige ved dette i kirken og på kirkegården? Punket med forsil drevne redskaber, er nok den nemmest at løse, da de fleste redskaber findes i batteridrevne udgaver, som er oplagt at skifte over til når de gamle redskaber er udtjente.
Alternativet til grus gange, er græs, og her begynder biodiversitet så at komme med på banen. For er vi ikke alt for ihærdige med at gøde og klippe i bund hver gang, begynder der lige så stille at komme “ukrudt” til glæde for insekterne. Måske kan vi også finde et hjørne af græsplænen, hvis vi har en sådan, der ikke bliver klippet end 2-3 gange, for så at finde en ny plet og lade det stå i en ny periode.
Carsten er stor fortaler for, at vi skal udskifte forårs- og sommer blomster med stauder. Da de mange gange er drevet frem i et opvarmet væksthus, med stor co2 belastning til følge + de står i spagnum, hvilken også er en belastning for naturen. Hvis man vælger at gå over til stauder i blomsterbedene, efter aftale med pårørende /eller det bliver sådan i fremtiden, at der
kun kan vælges stauder til bede, så skal vi gravere huske på, at der forsat skal vandes i de tørre perioder, og dette skal koste et beløb at få gjort.
Carsten talte også meget varmt for “vild med vilje” bede, han kunne godt forstå, hvis det kan være svært at få det etableret inde på små kirkegården. Men han var retsikker på, vi alle kunne finde et lille område uden for diget, om ikke andet så ved kirkegårdens affaldsområde. Når jeg nu har nævnt affald, skal vi gerne alle mand/kvinder til at komposter kirkegårdens grønne
affald. Grandækning kan blive til surbundsjord med den rette behandling. Tuja afklip kan bruges som ukrudt hæmmende. Læg det ud i max 3 cm tykkelse.
Nedfalds bladene kan bruges i et staudebed som bundbække, hvor det samtidig holder på fugten. Grene, kviste opgravede buske skal placeres i et raftehegn til stor glæde for insekter, pindsvin og små fugle. Der skal også helst være adgang til vand for smådyrene og insekterne på landets kirkegårde. Så få evt. købt et spejlbassin, lig et par sten i eller et par træstumper og
placer den et sted du kommer dagligt, så du også selv kan få glæde af den. Og så den er nem at holde fyldt op.
Jeg vender lige tilbage til stauderne, for i flokken der var forsamlet i Højmark forsamlingshus, var der enighed om at der skal flere af disse ind på kirkegårdene. Men hvilke? Er de nu også insekt venlige? Kan de klare tørreperioder? Rådner de væk i regnperioder? Står de bedst på lerjord eller sandjord?
Giver de duft fra sig, til glæde for besøgende på kirkegården? Kan de brugs til snit? Kan de tørres så de kan pynte om vinteren på alteret? Snakken gik lystigt, og Carsten henviste til at man kunne prøve at gå ind på www.gronkirke.dk. Her kunne man måske finde nogle af svarene. Flokken blev enige om at prøve at udveksle erfaringer og disse skulle gerne dukke op på FAKK Ringkøbings hjemmeside.
Da frokosten var indtaget, var vi så heldige at flokken måtte komme en tur på Højmark kirkegård, hvor Maja (graveren) fortalte om de tiltag hun har nået, og viste de bede frem, som de har plantet til. Maja slog et slag for, at vi fint kan putte stauder græsser ind i de kommende bede rundt omkring på kirkegårdene. Deres aks kan give en lethed til alterbuketterne. Tak til Maja for rundvisningen.
Tilbage i forsamlingshuset fik vi kaffe og rabarber kage, mens Carsten afrundede dagen, med at huske os på at det er vigtigt at informere brugerne af kirkegården med opslag eller et stykke i kirkebladet omkring hvad det er vi har gang i. Og så have han jo slet ikke nået at snakke om kirkediger og gamle træer undskyldte han!
Tak til Carsten for et godt oplæg omkring bæredygtighed, biodiversitet og grøn kirkegård.
Tak til de fremmødte for den livlige snak omkring emnet.

På vejene af FAKK Ringkøbing.
Tina